ERHVERV

Sundhedsforsikring - Hurtig afklaring

Har I oplevet lange sygemeldinger, fordi der var ventetid på afklaring og behandling? Sundhedsforsikring omfatter blandt andet mindre operationer samt behandlinger hos fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Forsikringen  fungerer som et supplement til det offentlige sundhedsvæsen.

Den ofte hurtigere screening af et opstået problem og behandling sikrer, at medarbejderen får et kortere sygdomsforløb og dermed også en kortere sygemelding.

En typisk proces

Når vi har fuldmagten fra jer, afdækker vi jeres forsikringsbehov.

Vi får fuld indsigt i jeres eventuelle eksisterende sundhedsforsikring og kommer med vores forbedringsmuligheder.

Vi indhenter nye tilbud fra relevante leverandører på vegne af jer som virksomhed.

I samråd med jer vælger vi den optimale forsikring, der matcher jeres behov og forhandler den på plads.

Undgå lange sygemeldinger igennem hurtig screening og behandling – til glæde for både jeres medarbejdere og virksomheden.

Forebyg sygefravær

Når vi taler om sundhed, så handler det også om at forebygge sygdomme igennem en sund livsstil. Et fokus på sundhed og trivsel kan være med til at minimere sygefravær og højne arbejdsglæden og motivationen hos jeres medarbejdere.

Som virksomhed kan I blandt andet motivere til sundhed ved at tilbyde sundhedsscreeninger samt individuelt tilpassede programmer med fokus på kost og motion til jeres medarbejdere. I kan også få hjælp til, hvordan I kan organisere jeres virksomhed på en måde, der bakker op om bedre trivsel i hverdagen.

Vi hjælper jer med at afsøge og finde det optimale tilbud, der matcher jeres medarbejdere og virksomhed.